Signs of Safety tager udgangspunkt i, at udsatte børn i videst mulige omfang skal blive i deres familiemiljø, så længe der er tilstrækkelig sikkerhed omkring dem.

Metoden er et relevant værktøj for alle professionelle, som arbejder med udsatte børn i socialforvaltninger og i familiebehandlingsinstitutioner. Både i komplekse sager med myndighedsudøvelse, til netværksmøder og i det tværfagligt samarbejde mellem socialområdet, skoler, institutioner, PPR, sundhedsplejersker og familier

Gode erfaringer med metoden

Signs of Safety bruges af alle børnefamilieteams i Københavns Kommune og i flere danske kommuner, hvor sagsbehandlere, familiebehandlere, psykologer, sundhedsplejersker, vejledere, lærere og pædagoger har opnået markant bedre resultater – både i det tværfaglige samarbejde og i kontakten med familierne. Mange socialcentre lukker markant flere sager og sparer millionbeløb på anbringelser, efter de har implementeret Signs of Safety-metoden. 

Hurtigt og godt overblik i §50-undersøgelsen

Signs of Safety skærer ind til benet af problematikkerne omkring det enkelte, udsatte barn og giver hurtigt overblik over barnets og familiens problemer og ressourcer.

Bedre samarbejde med familien styrker handleplanen

Signs of Safety sætter fokus på familiens egne kompetencer og ideer til løsninger. Denne anerkendende tilgang styrker forældrenes lyst til at tage medansvar for barnets trivsel, udvikling og sikkerhed, og for at sætte positive forandringer i gang.

Fælles faglighed og større arbejdsglæde

Signs of Safety sikrer socialarbejdere et fælles sprog, en fælles effektiv metode og dermed en ny fælles faglighed på tværs af de traditionelle faggrænser. Det skaber et bedre samarbejdsklima, en større arbejdsglæde og bedre resultater for de udsatte børn og deres familier, viser erfaringerne.

Barnets og familiens netværk inddrages

Et centralt element i Signs of Safety er at inddrage barnets og familiens private netværk: Bedsteforældre, onkler, tanter, naboer og venner kommer tit til at spille en vigtig rolle i sikkerheden og trivslen omkring de udsatte børn. Også på den måde får familien ansvar for at sikre barnets trivsel og udvikling.

Kompetenceudviklingsforløbet

Forløbet giver deltagerne kompetence i at bruge Signs of Safety til at udvikle en handleplan sammen med familien, som sikrer barnets trivsel og sikkerhed, og som bygger på familiens egne løsningsstrategier og kompetencer.

Læringstilgangen er, at viden først er brugbar viden når den kan bruges i praksis. Ellers kan man ikke fastholde den (”use it or loose it”). Deltagerne får derfor god tid til at øve metoderne, og de kan allerede efter de første moduler tage dele af metodens grundlæggende principper i brug.

Kompetenceudviklingsforløbet kobles tæt til deltagernes hverdag og praksis, i en vekselvirkning mellem introduktion og træning af metoden på kursusmodulerne, som gør det nemt at arbejde videre med metoden på egen hånd og afprøve metoden i praksis mellem kursusmodulerne: Med udgangspunkt i konkrete cases fra deltagernes hverdag trænes de i at bruge Signs of Safety til at lave en balanceret risikovurdering i § 50-undersøgelsen, hvor de går i konstruktiv, respektfuld dialog med forældrene om familiens problemer, ressourcer, løsningsforslag og forventninger til indsatsen. Denne del foregår i grupper og makkerskaber, fordi Signs of Safety-metoden læres mest effektiv i samspil med andre.

Overbygningsforløb om sikkerhedsplaner

Appreciate tilbyder desuden overbygningsforløb om sikkerhedsplaner til børnefamilieteams, som har erfaring med Signs of Safety og de løsningsfokuserede ideer. Sikkerhedsplanerne åbner mulighed for, at børn i nogle tilfælde kan blive i hjemmet, fordi det professionelle og private netværk omkring barnet involveres og skaber den nødvendige sikkerhed. Dette forløb foregår i tæt samspil med meget erfarne sagsbehandlere.

Når deltagerne har gennemført Signs of Safety-forløbet, har de blandt andet kompetencer til:

• At begrænse og forkorte anbringelser af udsatte børn. At sikre, at familien positive udvikling fastholdes, ved at følge udviklingsorienteret op på planen

• At sikre, at familiens positive udvikling fastholdes, ved at følge udviklingsorienteret op på handleplanen

• At bruge grundlæggende systemiske og løsningsfokuserede spørge- og lytteteknikker.

• At foretage en kvalificeret og balanceret risikovurdering af problemer og ressourcer i svære sager, i samarbejde med professionelle og med forældrene.

• At involvere familien i beslutningerne, at anerkende og støtte op om familiens løsningsstrategier og ressourcer, og at indgå alliancer med familien om konkrete, engagerende mål i handleplanen.

• At give familien medansvar for løsningen af problemerne på en konstruktiv og respektfuld måde.

• At udvikle et fælles sprog og et fælles fokus, både i teamsamarbejdet og i forbindelse med netværksmøder om barnet med skole/institution og andre professionelle.

• At udvikle et fælles sprog og et fælles fokus, både i teamsamarbejdet og i forbindelse med netværksmøder om barnet med skole/institution og andre professionelle.