| |
Hvad er Signs of Safety?
Kommunerne over hele landet står overfor den udfordring, at
udgifterne på det sociale område stiger. Samtidig
i kølvandet på anbringelsesreformen har mange kommuner igangsat en lang
række projekter, som får støtte fra satsmidlerne, fordi de
afprøver nye måder at forebygge anbringelser på. Signs of Safety
er en af disse metoder.
Signs of Safety er en løsningsfokuseret tilgang, som giver et
systematisk
overblik over de professionelles bekymringer for barnet, og over
de positive ressourcer, der findes hos barnet, hos forældrene og
i familiens netværk.
Grundtanken er, at det udsatte barn eller den udsatte unge i
videst muligt omfang skal blive i sit miljø hjemme i familien, i
daginstitutionen eller i skolen, så længe man kan skabe
sikkerhed for barnets/den unges trivsel og udvikling.
Derfor er Signs of Safety et redskab, som professionelle kan
bruge til at foretage en kvalificeret og balanceret vurdering i
svære børne/ungesager. Samtidig giver Signs of Safety alle
omkring barnet et fælles sprog – både de forskellige fagfolk,
forældrene og den unge selv.
Signs of Safety er også et effektivt redskab til at sætte mål og
skabe fælles billeder af, hvornår indsatsen er lykkedes, og
hvornår en sag kan lukkes.
|
|